Når din puls stiger, og dine håndflader bliver svedige før en præsentation, er det akut stress. Det er sundt stress, som hjælper dig med at klare udfordringer. Denne reaktion er dybt rodfæstet i vores biologi. Den hjælper os med at håndtere uforudsete situationer.
Men hvis dette stressniveau vedvarer, og følelsen ikke aftager, bliver akut stress til kronisk stress. Kronisk stress opstår, når vi konstant er under pres uden ende i sigte. Selv når vi klarer os i stressende perioder, kan vores krop og sind tage skade, hvis stressen ikke aftager.
Pludselige hormonforandringer kan øge vores præstationer. Men vedvarende stress kan langsomt ødelægge vores velbefindende. Kronisk stress kan være svær at opdage og kan føre til alvorlige helbredsproblemer, hvis den ikke behandles. Det kan være svært at skelne mellem akut og kronisk stress, før problemet bliver for stort. Forskellen har stor impact på vores livskvalitet.
Vi kan imidlertid lære at genkende tegn på skadelige mønstre. Og vi kan arbejde for at forhindre dem i at eskalere. Det er muligt at vende det dårlige, hvis vi handle i tide eller før problemet vokser.
Nøglepunkter
- Hormonelle forskelle i akut versus kronisk stress
- Det biologiske formål med akut stress
- Fysiske og psykiske langtidskonsekvenser af kron onisk stress
- Betydningen af rettidig håndtering af stress for at forhindre udviklingen til kronisk træthedssyndrom
- Forebyggelse og management af stress har i høj grad at gøre med livsstilsvalg og støttesystemer
Introduktion til Stress
Stress har længe været en del af vores evolutionshistorie. I den moderne tid bliver det mere og mere vigtigt at forstå, hvordan vi håndterer stresshormoner og påvirkning. Stress er en kompleks interaktion melween vores krop og sind. Det påvirker vores daglige liv og sundhed.
Hvad er Stress?
Stress er kroppens måde at reagere på udfordringer eller trusler. Denne reaktion involverer både fysiske og psykologiske symptomer. Symptomerne varierer fra mild bekymring til alvorlige sundhedskriser.
Stress medfører forskellige symptomkategorier såsom fysiske, emotionelle og kognitive. En akut stressreaktion kan for eksempel udløse hjertebanken og hurtige tanker.
Stressens Rolle i Vores Liv
Vi har et ambivalent forhold til stress. Det forbereder os på at håndtere udfordringer og trusler. Men, vedvarende stress kan skade vores fysiske og psykiske sundhed.
At forstå, når stress skader mere end det gavner, er afgørende. Rettidig indsats kan minimere negativ stress. Det hjælper os med at bevare den nødvendige alertness til udfordringer.
At kende til stresspsykologi forbedrer vores forståelse for triggers og hvordan man håndterer dem. Det forbedrer vores chancer for at skabe et sundere miljø. Indsatsen rækker fra at anerkende personlige grænser til udvikling af bedre coping-strategier.
Grundlæggende om Akut Stress
Akut stress opstår pludseligt og kraftigt. Det skynder kroppen til at være klar til handling. Hormoner som adrenalin og kortisol frigives, og dette sætter kroppen i en ‘kamp eller flugt’-tilstand.
Hormonel Respons
Under akut stress udløses mange hormoner hurtigt. Hjertet slår hurtigere, og blodtrykket stiger. Dette hjælper os med at være ekstra opmærksomme. Men, dette skal kun ske kortvarigt, da langvarig hormonpåvirkning kan skade os.
Kortvarige Virkninger på Kroppen
De kortvarige virkninger af akut stress viser sig snart. De inkluderer hurtigere åndedræt og spændte muskler. Dette gør kroppen klar til at handle hurtigt.
Men gentagen akut stress kan skade vores mentale og fysiske helbred. Det fører til flere stresskonsekvenser.
At forstå akut stress hjælper med at håndtere det. Ved at genkende hvordan kroppen reagerer, kan vi lære at tackle stress bedre. Det reducerer risikoen for skader på helbredet på lang sigt.
Forstå Kronisk Stress og Dets Udvikling
Kronisk stress opstår, når hverdagens stress ikke går væk. Det skader kroppen over tid. Psykiske og fysiske problemer kan være de langvarige konsekvenser af kronisk stress.
Langtidseffekter af Stress
Kronisk stress ændrer kroppens funktioner. Stresshormoner som kortisol påvirker sundheden negativt. For eksempel kan konstant højt kortisol skade hjernen. Det fører til hukommelsestab og dårligere evne til at tænke. Dette sker fordi hippocampus, der styrer hukommelse, bliver påvirket.
Psykologiske og Fysiologiske Faktorer
Stress kan øge risikoen for depression og angst. Den kan også medføre søvnproblemer og hjertesygdomme. Stress påvirker både krop og sind, og det kan skabe en svær spiral at komme ud af. Behandling og support er nødvendig for bedring.
| Konsekvens | Påvirkede systemer eller funktioner | Eksempler på symptomer |
|---|---|---|
| Kognitiv svækkelse | Hjerne (Hippocampus, Amygdala) | Hukommelsesproblemer, svækket beslutningstagning |
| Psykologisk stress | Mental sundhed | Depression, angst, irritabilitet |
| Fysisk stress | Hjerte-kar, fordøjelse, immunsystem | Søvnproblemer, hjerteproblemer, fordøjelsesforstyrrelser |
At forstå kronisk stressbelastning er nødvendigt. Det hjælper os med at finde gode måder at forhindre og behandle det på. Sådan kan vi forbedre livet for dem det rammer.
Forskellen på akut og kronisk stress?
Det er vigtigt at kende til stressforskelle. Især forskellen mellem akut og kronisk stress er afgørende. Akut stress sker lige når man oplever fare og varer ikke længe. Denne type stress kan være til hjælp, fordi den får kroppen til at reagere med det samme. Kronisk stress derimod varer længe. Det sker, når man må håndtere stress over en lang periode uden pause eller afslapning.
At forstå stresspåvirkning kan forbedre både mentalt og fysisk helbred.
Se her hvordan akut og kronisk stress påvirker os forskelligt:
| Stresstype | Fysiologiske Effekter | Psykologiske Effekter |
|---|---|---|
| Akut Stress | Hjertebanken, hurtig vejrtrækning | Oplever spænding, også klarhed i handling |
| Kronisk Stress | Forhøjet blodtryk, muskelsmerter | Søvnproblemer, irritabilitet, svært ved at koncentrere sig |
Symptomer på langvarig stress viser, hvorfor det er essentielt at kende forskel. Ved at forstå og agere korrekt på stress, kan man formindske dårlig sundhed. Og så kan livskvaliteten blive meget højere.
Kendetegn ved Akut Stress
Akut stressreaktion opstår som en øjeblikkelig svar på eksternt pres. Denne tilstand bringer en række fysiske og psykologiske stress symptomer. Symptomer som øget hjertefrekvens, hurtig vejrtrækning og svedtendens forbereder kroppen på at reagere.
Håndtering af stress er vigtig både i øjeblikket og for at undgå langsigtet skade. Genkend tidligt hvis dit stressniveau øges. Tag skridt til at dæmpe det og komme tilbage til en rolig tilstand. Teknikker inkluderer åndedrætsøvelser eller en kort pause.
For at tackle akut stress er det nødvendigt at kende udløserne. De er forskellige for alle. Pludselige konflikter eller uventede ændringer kan være triggere. Ved at kende dem, kan man bedre forberede sig og handle.
Akut stress varer normalt kort tid. Kroppen normaliseres når stressoren er væk. Uden korrekt håndtering kan dog gentagen akut stress medføre langtidsskader. Udvikling af metoder til stresshåndtering er nødvendig.
| Tegn på Akut Stress | Håndteringsteknikker |
|---|---|
| Øget hjertefrekvens | Åndedrætsøvelser |
| Svedtendens | Kortvarig afbrydelse eller pause |
| Svimmelhed | Fysisk aktivitet |
| Koncentrationsbesvær | Struktureret planlægning og prioritetsjustering |
Symptomer på Kronisk Stress
Stress over lang tid kan skade både kroppen og sindet. Det er vigtigt at kende til både de fysiske og psykologiske følger. Så kan man bedre håndtere denne tilstand.
Fysiske Reaktioner på Langvarig Stress
Stress kan påvirke kroppen på mange måder og føre til alvorlige sundhedsproblemer. Ofte ser man symptomer som stor træthed, problemer med at sove, svære hovedpiner, muskelsmerter, hurtig hjerterytme, og maveproblemer. Disse kan gøre livet sværere og medføre flere sundhedsproblemer.
Langvarige Psykologiske Konsekvenser
Konstant stress øger risikoen for angst og depression markant. Mange føler sig håbløse, irriterede, og overvældede. Dette kan skade alt fra personlige til arbejdsmæssige relationer.
Vi skal alle forstå betydningen af stress og mental sundhed. Det er vigtigt for både den enkelte og samfundet. Vi skal se og håndtere de skjulte, men alvorlige, følger af langvarig stress.
| Symptomer | Type | Konsekvenser uden handling |
|---|---|---|
| Langvarig træthed | Fysisk | Øget risiko for hjerte-kar-sygdomme |
| Søvnproblemer | Fysisk | Forringet mental skarphed og livskvalitet |
| Angst og depression | Psykologisk | Langsigtede ændringer i hjernens funktion og struktur |
| Følelse af overvældelse | Psykologisk | Negativ indvirkning på social- og arbejdsliv |
Det er afgørende at mærke efter tegn på stress og gøre noget ved det hurtigt. At se tegn tidligt og søge hjælp kan forhindre de værste følger af lang tids stress på både krop og sind.
Stresshormoner og Deres Påvirkning af Helbredet
Når vi bliver stressede, sker der hormonelle forandringer i vores krop. Adrenalin og kortisol er vigtige hormoner her. De får kroppen til at være klar til hurtig handling. Adrenalin øger dit hjerteslag og dit blodtryk. Det er godt i korte perioder, men skadeligt i længden.
Kortisol mobilliserer energi ved at øge dit blodsukker. Det kan dog skabe sundhedsproblemer ved konstant stress. Problemerne inkluderer hjerte-karsygdomme og svækket immunforsvar. Så det er essentielt at kende til stressfysiologi.
| Stresshormon | Funktion | Negative virkninger ved langvarig forhøjet niveau |
|---|---|---|
| Adrenalin | Øger hurtigt hjertefrekvens og blodtryk | Forhøjet risiko for hjerte-kar-sygdomme |
| Kortisol | Øger blodets glukoseniveau, regulerer stofskiftet | Immundefekt, øget abdominal fedt |
At kende til stressfysiologi giver os indsigt i de hormonelle forandringer ved stress. Langtidseksponering for stresshormoner kan føre til alvorlige sundhedsproblemer. Derfor er det kort sagt nødvendigt med gode strategier for at håndtere stress. Således holder vi os sunde og undgår kronisk stress.
Stressepidemiologi: Hvordan Stress Påvirker Samfundet
Den moderne livsstil fører til psykiske belastninger. Arbejdspresset gør det værre. Dette skaber alvorlige sundhedsrisici ved stress.
Stadig flere erkender, at stress kan fremskynde mentale og fysiske problemer. Det fører til tidlig pension og sygdom på grund af arbejdet. Livsstilspress ændrer samfundet og øger økonomiske byrder.
Stress på Arbejdspladsen
Stress dominerer mange arbejdspladser. Krav og forventninger skaber angst. Mange i stressede job får sundhedsproblemer som højt blodtryk og hjertesygdomme.
Det viser, hvordan vi skal håndtere stress på arbejdspladsen.
Stressrelaterede Sygdomme og Lidelser
Arbejdsrelateret stress fører til helbredsproblemer. Det omfatter både fysiske sygdomme som hjertesygdomme og psykiske problemer som depression. Disse forværrer sundhedsrisici ved stress.
Det er vigtigt at fokusere på forebyggelse og tidlig indsats. Denne tilgang kan mindske omkostningerne for både den enkelte og samfundet.
Stressfaktorer: Årsager der Udløser Akut og Kronisk Stress
Det er vigtigt at forstå stressfaktorer for at kunne håndtere stress. De kan gemme sig i vores liv – både personligt og på jobbet. Eksempler på dem er høje krav på arbejdet og konflikter derhjemme. Alle disse faktorer kan skade vores mentale og fysiske helbred.
Eksempler på stressudløsende faktorer inkluderer:
- Arbejdsrelaterede krav og konflikter
- Økonomiske vanskeligheder
- Familiære forpligtelser og mellemmenneskelige konflikter
- Uforudsete hændelser som f.eks. traumer eller naturkatastrofer
Noget tid kan de her faktorer styrke hinanden. Derfor kan de skabe en indviklet forbindelse af stress og årsagssammenhænge. Det er nødvendigt at forstå og gribe ind. Dette kan hjælpe med at forhindre skiftet fra akut til kronisk stress.
Lange perioder med stress kan skade kroppen. De kan øge riskoen for sygdomme og svække vores immunforsvar. Forskning peger på, at kognitiv terapi kan hjælpe. Det gør den ved at ændre vores måde at tænke på og reducerer vores reaktion på stress.
Vi skal derfor ikke kun se på de umiddelbare stressfaktorer. Det er også vigtigt at tage hånd om de dybere årsager til stress. Det kan være at ændre på vores arbejde, forbedre vores personlige forhold, og at have et godt socialt netværk.
Stresshåndtering og Stress Management
Effektiv stress håndtering og stress management holder dig sund, både fysisk og mentalt. Vi vil kigge på vigtige strategier og teknikker. De hjælper med at mindske stress og gør livet sundere.
Stresshåndteringsteknikker
At bruge stressreducerende teknikker kan være enkelt eller komplekst. Teknikker som mindfulness, at være aktiv og styre sin tid hjælper mange. En god balance mellem arbejde og fritid er også afgørende for at holde styr på stress.
Dybe vejrtrækninger og yoga er gode mod akut stress, og at være aktiv regelmæssigt bekæmper langvarig stress.
Forebyggelse af Stress og Tidlig Intervention
Det er afgørende at forhindre, at kortvarig stress bliver til vedvarende stress. At være på forkant og gribe tidligt ind kan stoppe langtidsproblemer. Vurder dig selv jævnligt og vær opmærksom på ting, der stresser dig, både personligt og i arbejdslivet.
- Fokusering på ændringer i søvnkvalitet og -mønster
- Øget social støtte fra venner og familie
- Professionel vejledning gennem coaching eller terapi
Her er eksempler på gode teknikker til at håndtere stress og de fordele de giver for dit helbred.
| Teknik | Beskrivelse | Fordele |
|---|---|---|
| Mindfulness meditation | Fokuserer på nuet gennem åndedræt og opmærksomhedsøvelser | Mindsker angst og forbedrer humøret |
| Aerob træning | Regelmæssig fysisk aktivitet såsom løb eller svømning | Reducerer symptomer på depression og angst |
| Effektiv tidsstyring | Planlægning og prioritering af daglige opgaver | Reducerer oplevelsen af at være overvældet |
Indfør disse teknikker i hverdagen for at bekæmpe stress. Husk, at det kræver regelmæssig indsats og villighed til at ændre sig, hvis du vil nedsætte stress og forbedre din livskvalitet.
Stress og Mental Sundhed: Psykologiske Aspekter
Stress påvirker mental sundhed dybt og kan føre til angst og depression. Det er afgørende at kende de psykologiske aspekter af stress. Og lære, hvordan vi kan håndtere det, både personligt og på arbejdet.
Stress og mental velvære er direkte forbundne. Langvarig stress kan skabe store psykologiske og fysiske problemer. Det er afgørende at bemærke tidlige stresssignaler. Således kan man handle før det bliver værre.
- Anxiety og depression kan være et resultat af for meget stress.
- Stress øger risikoen for forskellige sociale og adfærdsmæssige problemer.
- Det påvirker arbejdet og personlige forhold negativt.
Undersøgelser viser, hvorfor mental sundhed er vigtig for at klare stress:
| Årsag | Procentandel |
|---|---|
| Stressede danskere i løbet af en måned | 62% |
| Stress ved bankbesøg | 37% |
| Stressede ingeniører | 33% (ca. hver tredje) |
| Stress i dagligdagen i Danmark | 44% |
| Seriøst stressede ansatte | 10-12% |
Disse tal viser tydeligt problemets omfang og behovet for gode stresshåndteringsstrategier. Med en god forståelse og kontrol over de psykologiske aspekter af stress, kan vi forbedre mental sundhed og velbefindende i samfundet.
Konsekvenser af Lange Stressperioder
Langvarig stress er farligt. Det fører til sundhedsrisici som hjerte-kar-sygdomme og depression. Disse risici påvirker i høj grad livskvaliteten.
Arbejdsrelateret stress øges af ting som årlige statusrapporter og personalemangel. Det viser, at et godt arbejdsmiljø er nødvendigt for at mindske langtidsstress.
Psykiske signaler som træthed, søvnproblemer, anspændthed og depression viser et højt stressniveau. Dette kræver hurtig håndtering.
Fysiske symptomer inkluderer hjertebanken og nedsat immunforsvar. Disse tegn bør ikke overses, da de indikerer alvorligt stress.
| Symptom | Psykisk | Fysisk |
|---|---|---|
| 1. Signal | Anspændthed | Hovedpine |
| 2. Signal | Depression | Hjertebanken |
| 3. Signal | Træthed | Svedeture |
| 4. Signal | Søvnproblemer | Nedsat immunforsvar |
Vi skal være opmærksomme på tidlige tegn på stress. Dette hjælper med at forhindre skader forårsaget af langvarig stress.
- Tag regelmæssige pauser.
- Tilbyd fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde.
- Fremme stressforebyggende tiltag på arbejdet.
Det er sikkert, at langvarig stress kan ændre livet dramatisk. Derfor er tidlig indsats for at opretholde sundhed essentiel.
Stress Reducerende Teknikker og Livsstilsændringer
Det er vigtigt at leve et stressfri livsstil. Det gavner både din krop og dit sind. Ved at ændre din livsstil, kan du mindske stress. Det handler om små hverdagsændringer og også store beslutninger.
- At være fysisk aktiv er super godt mod stress. Det styrker ikke kun kroppen, men frigiver også endorfiner. Endorfiner gør dig glad.
- God søvn er afgørende og påvirkes negativt af stress. At sove 7-9 timer hver nat hjælper både kroppen og sindet med at komme sig.
- Mindfulness og meditation hjælper dig med at håndtere tankemylder. De skaber ro i sindet.
- En sund diæt fremmer en stressfri tilværelse. Spis fuldkorn, proteinrigt og sukkerfattigt for at holde dit blodsukker stabil.
Forebyggende mod for eksempel Hortons hovedpine kan være klogt. Både calciumkanalblokkere og livsstilsændringer som at undgå triggere kan virke.
| Problem | Håndteringsstrategi |
|---|---|
| Søvnforstyrrelser | Fast sengetid, reduktion af skærmbrug før sengetid |
| Humørsvingninger | Stresshåndteringsteknikker som respirationstræning |
| Hukommelsesbesvær | Mindfulness øvelser og kognitiv træning |
| Muskelspændinger | Regelmæssig massage og varmebehandlinger |
At tage skridt mod en stressfri livsstil kræver livsstilsændringer ved stress. For at få det bedre, skal du tilpasse strategierne til dig selv. Husk, at alle oplever stress forskelligt.
Hvordan Stress Behandling Forskelle sig fra Stressforebyggelse
At kende forskellen mellem stress behandling og stress forebyggelse hjælper i kampen mod stress. De har forskellige mål og kræver hver sin tilgang. Det er afgørende at forstå deres unikke funktioner for effektiv håndtering.
Strategier for Stress Behandling
For at behandle stress, kombineres ofte psykologisk rådgivning med praktiske metoder. En populær teknik er Cognitive behavioral therapy (CBT). Denne tilgang ændrer negativ tænkning og adfærd som øger stress.
Desuden kan motion og afslapningsøvelser også anbefales. De mindsker stresssymptomer markant.
Elementer i Stressforebyggelse
Forebyggelsesteknikker sigter mod at forhindre stress. De omfatter foranstaltninger på arbejdspladsen såvel som personlige strategier. At forbedre arbejdsmiljøet og lære at håndtere tid bidrager til dette.
Å udvikle selvmedfølelse og evnen til at sætte grænser er også vigtigt. Disse træk hjælper med at undgå stress.
Sundhedsrisici Ved Vedvarende Kronisk Stress
Udholdt kronisk stress kan lede til alvorlige langvarige sundhedsproblemer. Forskning viser forskelle i reaktionen på stress mellem mænd og kvinder. Det betyder, forebyggelse og behandling skal tilpasses den enkelte.
Kronisk stress påvirker vores sundhed negativt. Det kan skade alt fra vores immunforsvar til hvordan hjernen fungerer. Problemerne kommer af høje stresshormoner, som kortisol, og inflammation.
Her ses en tabel med stressrelaterede sundhedsforskelle mellem kønnene:
| Symptom/Konsekvens | Påvirkning hos mænd | Påvirkning hos kvinder |
|---|---|---|
| Infektioner og Højt Blodtryk | Hyppigere | Sjældnere |
| Autoimmune Sygdomme | Sjældnere | Hyppigere |
| Depression og Angst | Mindre Frekvent | Mere Frekvent |
| Aggressiv Adfærd og Stofmisbrug | Mere udtalt | Mindre udtalt |
| Reaktionstype | Flygt/Kæmp | Omsorg og Fællesskab |
Det er vigtigt, at vi forstår hvordan stress påvirker os. Ikke kun og den enkelte, men også på arbejdspladser og i samfundet generelt. Ved at arbejde sammen kan vi reducere stress. Dette kan forbedre vores sundhed og livskvalitet.
Konklusion
Stress er en stor udfordring i Danmark. Omkring 9% af voksne føler sig ofte stressede. Siden 1987, er stressniveauet steget.
De årlige omkostninger fra stress er 14 milliarder kroner. Omkostningerne kommer fra sygefravær, tidlig død og sundhedsudgifter. Det viser hvor alvorligt problemet er.
Særligt krævende job skyldes meget arbejdsrelateret stress. Det fører til dårligere livskvalitet og lavere produktivitet. Psykologer, lærere og læger er blandt de mest stressede.
For at bekæmpe stress, skal forskellige strategier udvikles. Forskning og grafudvikling af strategier er nødvendigt. Sådan kan vi løse problemets årsager og konsekvenser.
Næsten halvdelen af voksne mener, at arbejde er stressens kilde. Vi har brug for bedre strategier på arbejdspladser. Problem- og følelsesfokuserede teknikker skal implementeres.
En samlet indsats er afgørende for at bekæmpe stress. Dette kan forbedre danskernes sundhed og trivsel.
FAQ
Hvad er forskellen på akut og kronisk stress?
Akut stress fører til en hurtig hormonreaktion for at klare fare. Denne reaktion kommer fra adrenalin og kortisol. De sætter kroppen i ‘kamp eller flugt’-tilstand. Kronisk stress sker, når denne alarmtilstand varer ved. Det kan skade vores fysiske og mentale helbred over tid.
Hvad er de fysiologiske reaktioner på akut stress?
Under akut stress arbejder hjertet hurtigere, og blodtrykket stiger. Dette skaber mere mental klarhed. Denne tilstand hjælper os med at takle kortvarige problemer bedre.
Hvilke langtidseffekter kan kronisk stress have på helbredet?
Kronisk stress kan føre til hjerteproblemer og depression. Det kan også forstyrre vores hukommelse og svække immunforsvaret. Dette fører til dårligere helbred generelt.
Hvordan kan man håndtere og reducere stress?
For at reducere stress kan man bruge mindfulness og være aktiv. God søvn og at have støttende venner hjælper også. I nogle tilfælde kan professionel hjælp være nødvendig.
Det er også smart at kende sine grænser. At finde en god balance mellem arbejde og privatliv er vigtigt.
Hvad er konsekvenserne af ikke at behandle kronisk stress?
Uden behandling kan kronisk stress medføre angst og depression. Det kan også bidrage til hjerteproblemer. Konstant pres forringer vores mentale og fysiske tilstand.
Hvilken indvirkning har stress på arbejdspladsen?
Stress kan i arbejdet føre til flere sygedage og lavere produktivitet. Dette kan endda blive til jobrelaterede lidelser. Det er derfor nødvendigt at alle håndterer job-stress korrekt.
Hvilken rolle spiller stresshormoner i stressresponsen?
Adrenalin og kortisol reagerer på stress ved at forberede kroppen på at møde en trussel. Dette påvirker vores krop mange steder, som i vores hjerne og vores immunforsvar.
Kan stress have psykologiske konsekvenser?
Ja, stress kan føre til angst, depression og irritabilitet. Det kan også skabe følelser af håbløshed. At føle sig overvældet er også en følge af stress.
Hvordan kan man forebygge stress?
At undgå for meget stress kræver en indsats. Leve sundt og være aktiv hjælper. Balancen mellem job og fritid er også vigtig.
Det hjælper også at holde gode relationer og at kende til stresshåndtering. At tage sig af sig selv løbende er nøglen.
Er stress altid dårligt?
Nej, en lille mængde stress kan være positiv. Den kan motivere os til at klare udfordringer. Det er afgørende at vide, hvornår stress bliver skadelig for vores helbred.
Kildelinks
- Stress – tag symptomerne alvorligt – https://netdoktor.dk/psykiatri/undgaa-stress/sygdomme/stress-tag-symptomerne-alvorligt/
- De skjulte symptomer på stress: Kend tegnene før det er for sent – https://worldwidepsychologist.dk/hvad-er-stress/
- Hvad er stress? Og hvad sker der i hjernen og kroppen, når man er stresset? – https://videnskab.dk/krop-sundhed/hvad-er-stress-og-hvad-sker-der-i-hjernen-og-kroppen-naar-man-er-stresset/
- Lægepiece_32.indd – https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2007/Publ2007/CFF/Stress/stress_langvarigstress_almenpraksis,-d-,pdf.ashx
